Nyheder

3. præmie til Katrine Tirsgård Mortensen fra Herningsholm Erhvervsskole samt 2. præmie til Alex Carlsen fra Selandia CEU i Slagelse

 

- læs Katrines spændende fortælling og oplevelser ved at vælge Praktik i Udlandet på side 9-11.

- se Alex' spændende film om hans oplevelser ved at vælge Praktik i Udlandet via dette link

I efteråret 2015 udskrev Styrelsen for Videregående Uddannelser for tredje år i træk en konkurrence for elever i erhvervsuddannelserne om gode fortællinger gennem historier og film fra praktikophold i udlandet med PIU-ordningen. Formålet med konkurrencen var at sætte spot på udlandsophold som en del af en faglig uddannelse og inspirere flere unge til at kaste sig ud i det.

Styrelsen for Videregående Uddannelser modtog 39 bidrag fra elever, der har været af sted på ophold i udlandet med økonomisk støtte fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) gennem PIU-ordningen. Eleverne kommer fra 12 forskellige fag og har været i praktik i 17 forskellige lande over hele verden. 

De forskellige fortællinger vidner om, at praktikophold i udlandet er noget, der sætter tydelige spor både fagligt og personligt og tilfører erhvervsuddannelserne en værdifuld dimension.

Styrelsen for Videregående Uddannelser takker de mange nuværende og tidligere PIU-elever for, at de vil dele deres oplevelser og erfaringer fra udlandet. Blandt de mange gode bidrag har Styrelsen for Videregående Uddannelser sammen med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Danske Erhvervsskoler udvalgt tre historier og tre film, som bliver præmieret. 

Læs de præmierede fortællinger og find links til de præmierede film i denne pjece

---------------------------------- 

Formidling af jobopslag

PIU-Sekretariatet formidler gerne kontakt mellem danske og udenlandske virksomheder og vores nuværende praktikanter i forbindelse med opslag af ledige stillinger. Vi videresender således gerne stillingsopslag til relevante nuværende praktikanter i udlandet. Virksomheder, der kunne være interesset heri, bedes venligst kontakte PIU-Sekretariatet for nærmere information. 


news